Cookie Consent by FreePrivacyPolicy.com
Subtotal DKK 0,00
Total DKK 0,00
Heraf moms DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Telefon

Din indkøbskurv

    Pris i alt inkl. momsDKK 0,00


    Om Swienty

    Swienty har leveret til biavlsbranchen siden 1981

    Det hele startede som en lille hobbyvirksomhed i 1981 og har siden udviklet sig til at vi nu leverer både små og store tappelinjer til hele verden.
    Vi holder til i Sønderborg – en dynamisk erhvervsby tæt ved den dansk-tyske grænse. Det er her, vi har vores produktion, administration, vores showroom og vores lager.

    Swienty World Wide
    Med stor erfaring og ekspertise, opererer vi både nationalt og globalt. Vi står til rådighed med erfaren og professionel assistance og rådgivning. Vi sikrer at du får den bedste løsning til dit behov. Siden vi startede har vi sendt vores produkter ud til alle verdenshjørner, og har derfor stor erfaring med hurtig, billig og sikker eksport, fragt og forsendelse til hele verden.

    Vi supplerer jævnligt vores varekatalog med de bedste produkter fra hele verden. Derfor finder du altid de nyeste redskaber, maskiner og udstyr på markedet hos os. 

    Vores egne produkter er altid under udvikling for at følge med tiden og teknologien. Det har ved flere lejligheder udmundet i både internationale og nationale priser og udmærkelser. Bl.a. flere medaljer ved Apimondia, men også firmaets grand old man, grundlægger Bernhard Swienty, har modtaget Danmarks biavlerforenings Guldnål for sit pionerarbejde og sit livslange engagement indenfor dansk biavl. En glædelig begivenhed, vi er særligt stolte over, fordi udmærkelsen mere end noget andet afspejler vores dybe rodfæste i det danske biavlsmiljø. Dette rodfæste er en konstant kilde til ideer og inspiration.

    Kerneområder
    Innovation, kvalitet, alsidighed og anvendelighed er nøgleord i vores over 100 egenproducerede produkter, inden for 4 hovedgrupper:

    1. Aftapning
    Vores serie af tappemaskiner, DANA api MATIC, er firmaets flagskibe. Tappemaskinerne er udviklet så de er nemme at betjene, har lav vedligeholdelse, stor præcision og er hurtige at rengøre. Du kan nemt skifte mellem påfyldningsmængde ved at bruge de 20 programmer der kan forprogrammeres. Maskinerne er baseret på et modul princip der gør det nemt og fleksibelt at sammensætte og udvide efter behov.

    2. Varmeteknologi
    DANA api THERMA er vores optønings- og filtreringssystem, der dækker alle behov indenfor honningbehandlingen. Redskaberne er både skånsomme og effektive. Herved bevares honningens kvalitet samtidig med at arbejdsgangen lettes betragteligt.

    3. Opstablingsstader
    SWI-BO er vores opstablingsstader af høj kvalitet, lavet i Styropor. De produceres i det internationalt brugte Langstroth, vores eget danske 12x10, samt de 2 vigtigste engelske stademål. Til disse kan vi levere alt fra magasiner til fodertasker og tagclips.

    4. Dronningeavl
    Vi producerer produkter til alle dronningeavlens facetter. Dette inkluderer praktiske SWI-BINE parringsstader, Swienty Rugemaskiner og vores internationalt prisbelønnede Swienty Insemineringsapparat.

    Swienty Priser
    1987 - Gold Warszawa - DANA api MATIC
    1987 - Silver Warszawa - Insemination Apparatus
    2003 - Silver Slovenia - Manual lid-fitter
    2005 - Bronze Dublin - World extractor
    2015 - Bronze Daejon - Varroatester
    2019 - Gold Montreal - Best looking stand, large stand category
    2001 - Børsen Gazelle
    2002 - Børsen Gazelle
    2003 - Børsen Gazelle

    Da vi også sælger bifoder og andre varer som kommer i kontakt med fødevarer er vi registreret hos fødevarestyrelsen. Se den seneste kontrolrapport her
    Henter produkter ...