Cookie Consent by FreePrivacyPolicy.com
Subtotal DKK 0,00
Total DKK 0,00
Heraf moms DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Telefon

Din indkøbskurv

    Pris i alt inkl. momsDKK 0,00

    Hvad kan vi hjælpe dig med?

    Her kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål vedrørende dit Swienty produkt.
    Finder du ikke svaret, kan du kontakte os på support@swienty.com eller 73 42 20 01


    Hvorfor vil min tappemaskine ikke starte?

    Er strømmen tilsluttet?
    Er der lys i displayet? Hvis ikke, kontakt os på +45 73 42 20 01


    Hvorfor passer vægten ikke i forhold til det min tappemaskine viser?

    Er kalibrering foretaget korrekt?
    SÅDAN KALIBRERER DU:
    Stil glasset på en vægt og nulstil vægten
    Stil glasset under pumpehuset
    Tryk start på tastaturet. Maskinen skal stå på fylde, samt det ønskede program (den ønskede mængde gram der skal påfyldes)
    Det fyldte glas stilles tilbage på vægten hvor denne aflæses
    Tryk på [+] og /eller [-] indtil samme tal står på displayet. Afslut med [CALIBRATE]
    Gentag eventuelt kalibreringen hvis forskellen på vægten og doseringsmængden er stor
    Maskinen er nu kalibreret og klar til dosering.
    Er der luft i honning? Se nedenfor
    Vender antidryp rigtigt? Se instruktion her


    Hvorfor er der luft i min honning når jeg tapper?

    Er produkttilløbet optimalt?
    Slangen skal skubbet så langt ind over studsen at spændebåndet sidder på indersiden af vulsten på studsen
    Kontroller om slangen er tæt
    Kontroller om pumpehovedet er spændt ordentligt fast
    Kontroller at O-ringen er monteret korrekt i O-rings sporet i pumpehuset
    Kontroller at O-ringen i ind- og udgangsstudsen ikke er beskadiget
    Kontroller at tilgangsstudsen er spændt fast
    Tag fat i omløberen med venstre hånd og bøjning/slangen med højre. Træk bøjning og omløber i urets retning.
    Sådan spændes det sidste uden brug af værktøj. Tjek tank fittings også!
    Sænk antidryptallet til en lavere værdi.
    Tryk på [ANTI DRIP] på tastaturet. Tallet der blinker i displayet, står for tilbageløbspulserne.
    Med tasterne [+]/[-] kan tallet ændres (jo større tal, jo mere tilbageløb. Er tallet for lavt, drypper det, er det for højt, suger maskinen for meget luft).
    Afslut med [ENTER].
    Hvis maskinen efter gennemgang af alle ovenstående punkter stadig har luft i honningen, så kontakt os på +45 73 42 20 01


    Hvorfor pumper min tappemaskine ikke selvom den er startet?

    Er der blevet fyldt medie i pumpehuset?
    Kontroller pumperetning. Pilen i højre hjørne på displayet skal pege nedad for at pumpe.


    Hvad gør jeg hvis displayet på min tappemaskine ikke tæller?

    Nulstil det ønskede program ved at gendanne fabriksindstillingerne. (De værdier der er ændret af dig, skal efterfølgende indprogrammeres på ny).
    Tryk [MENU], nu vises parametre i displayet, tryk [+] 3 gange indtil NULSTIL blinker i displayet.
    Tryk [ENTER] for at vælge nulstil. Det aktuelle programnummer blinker nu i displayet.
    Tryk på [+] eller [-] for at vælge det program der skal nulstilles.
    Tryk [ENTER] igen for at nulstille det valgte program. De oprindelige værdier bliver nu indlæst.
    For at forlade menu, tryk på [STOP/BACK].


    Hvad betyder det når min tappemaskine viser ”motor overbelastet”?

    Tappemediet er for sejt og hastigheden for høj. Lad maskinen køle af og sænk hastigheden. Hjælper dette ikke, tjek for mekaniske fejl i pumpehuset. Går det stramt? Løser dette ikke problemet kontakt os på +45 73 42 20 01


    Hvad betyder det når displayet viser ”Error pump”?

    • Tjek at pumpehuset er monteret korrekt og logoet ikke vender på hovedet.
    Sørg for at fingerskruerne er spændt til, og spændt ens, så pumpehuset ikke er spændt skævt på.


    Hvorfor drypper min tappemaskine selvom jeg har indstillet antidryp?


    Indstil ventetid i maskinen imellem tapningerne til f.eks. 1 sek. Dette bruges ofte i forbindelse med et drejebord. TID KLAR kan bruges til at forlænge afdrypningstiden ved meget seje honninger (typisk i forbindelse med et drejebord). Hvis man bruger maskinen med en fodpedal, kan TID KLAR også indstilles som en pausetid mellem to tapninger, så man kan nå at fjerne det fyldte glas og placere et tomt glas igen. TID KLAR kan indstilles fra 0,00S til 9,90S i trin på 0,10S (Fabriksværdi er 0,10S).
    Tryk [MENU], nu vises parametre i displayet, tryk [-] 3 gange indtil TID KLAR blinker i displayet.
    Tryk [ENTER] for at vælge.
    Tryk på [+] eller [-] for at indstille værdien til 1,00 sek.
    Tryk [ENTER] igen.
    For at forlade menu, tryk på [STOP/BACK].


    Hvordan indstiller jeg maskinen hvis det skummer når jeg tapper?

    Ved brug af hastighedsprogrammerne. Disse bruges hvis der fyldes glas eller andet hvor der ønskes automatisk ændring af motorhastighed under aftapning, typisk til væsker der skummer meget.
    Tryk på [ENTER], P(1-20) vises. Det sidste brugte programnummer blinker.
    Tryk på [+]/[-] for at ændre programnummer.
    Tryk derefter på [ENTER] for at se parametrene for det valgte programnummer.

    Hastighed 1: (kan indstilles fra 10% til 100% i trin på 5% (Fabriksværdi er 100%)). Denne bestemmer motorhastighed ved aftapning hvis parameter START 2 og START 3 er indstillet til 100% ellers bestemmer denne parameter kun starthastigheden indtil parameter START 2 eller START 3 mængden er opnået. Derudover kan denne parameter også indstilles direkte ved hjælp af [SPEED] tasten.

    Start 2: Bestemmer hvornår motorhastigheden skal ændres til parameter HASTIGHED 2. START 2 kan indstilles fra 1% til 100% af den totale tappemængde i trin på 1% (Fabriksværdi er 100%)

    Hastighed 2: Bestemmer motorhastighed efter mængde START 2 er opnået.

    Start 3: Bestemmer hvornår motorhastigheden skal ændres til parameter HASTIGHED 3. Bruges kun hvis der fyldes glas eller andet hvor der ønskes automatisk ændring af motorhastighed under aftapning. START 3 kan indstilles fra 1% til 100% af den totale tappemængde i trin på 1% (Fabriksværdi er 100%)

    Hastighed 3: Bestemmer motorhastighed efter mængde START 3 er opnået.


    Hvordan får jeg det faste tandhjul i pumpehuset ud?

    Her skal du bruge en låseringstang der kan nå ned og gribe fat i de to huller i låseringen der klemmer om drivakslen. Ringen klemmes sammen og kan nu tages op hvorefter du kan tage tandhjulet ud.


    Fik du ikke svar på dit spørgsmål er du velkommen til at kontakt os på tlf.: +45 73 42 20 01