Cookie Consent by FreePrivacyPolicy.com
Subtotal DKK 0,00
Total DKK 0,00
Heraf moms DKK 0,00
Firmanavn
Navn
Adresse
Postnr.
By
LandDanmark
Momsnr.
E-mail
Telefon

Din indkøbskurv

    Pris i alt inkl. momsDKK 0,00


    Slyngelinjer


    Slyngelinjer er moderne kraftige maskiner til automatiseret slyngning af honningtavlerne. Alt efter størrelsen af din biavl tilbyder vi slyngelinjer fra 60 rammer helt op til 200 rammer kapacitet per slyngning som tager omkring 12-20 minutter alt efter honningtype. Dvs. op til 2 tons honning kan slynges per time med denne type honningslynge. 

    Maskinerne arbejder i en fuldautomatiseret version på følgende måde:

    1) Du tager et magasin med rammerne med en automatisk løftekran op fra f.eks. en palle og stiller den på et rullebånd
    2) Fra rullebåndet skubbes magasinet over et skrabeblik (for at tage overbyg på undersiden af magasinet) hen mod en såkaldt de-boxer, som sørger for at rammerne bliver taget ud af magasinet og sat op i en skrællemaskine
    2a) Du sætter herefter det tomme magasin på et rullebånd så det kan rulle hen mod enden af slyngelinjen for at blive fyldt med tomme rammer igen
    3) Efter rammerne er blevet taget ud af magasinet i de-boxeren presses de nu manuelt ind mod et kædetræk som herefter fører rammerne automatisk ind i en automatisk skrællemaskine. 
    3a) Skrællevoksen falder til bunds enten på en honning-/voks separator som arbejder med varme eller i en blandetank for at blive pumpet i en kontinuerlig arbejdende centrifuge. 
    4) De skrællede rammer bliver automatisk sat på et stativ som er udstyret med to kædebånd hvor rammerne ligger på. Kæderne sørger for at rammerne bliver ført hen mod honningslyngen. 
    5) Tilkøber man en fuldautomatisk honningløsner kan denne bygges over stativet og automatisk tage rammen fra båndet, prikke rammen så lynghonningen bliver flydene til slyngningen og sætte den tilbage på båndet. 
    6) Rammerne skubbes herefter fra båndet ved hjælp af en pneumatisk rammepresse ind i honningslyngen. Mens de fyldte rammer bliver skubbet ind i honningslyngen skubbes de slyngede rammer fra sidste slyngning ud på et bagved liggende stativ. 
    7) Honningslyngen er en såkaldt parallel radial slynge hvor rammerne ligger tæt op ad hinanden og bliver centrifugeret med op til 320 omdrejninger per minut i en slyngekurv med stor diameter. Denne type slynge har en stor slynge effekt som samtidig kombineres med Venturi effekten der øger slynges effektivitet ved at blæse luften i slyngen over cellekanten så der dannes et luftundertryk som er med til at suge honningen ud. 
    8) Den slyngede honning flyder ind i en honningsump og bliver herefter automatisk pumpet gennem et sisystem ind i tanke eller tønder til videre forarbejdning.
    9) De færdig slyngede rammer bliver herefter taget manuelt (et magasin ad gangen) tilbage i magasinerne

    Der er rigtig mange muligheder og udbygninger til denne type slynge og vi rådgiver dig gerne over telefonen eller under en personlig samtale. 
    Henter produkter ...